Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nordisk litteratur efter naturalismen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
668
Nordisk litteratur efter naturalismen.
preken med tysk mening, så det går stikk gjennem dem. Så hjem
i en hast, gården solgt, arven delt, gildet holdt, og så avsted i sledene
mot grensen. De skal være ute før solnedgang; lenger gjelder ikke
leidet, og der er tyske gendarmer i hælene på dem. Med nøktern
ubarmhjertighet er her hjemfølelsens tragikk under det fremmede
voldsherredømme skildret.
Rørdam er i høi grad en patriotisk dikter, men han er ikke
blitt den nasjonale dikter for Danmark. Han hadde ikke den
umiddelbare forbindelse med folket. Han oversatte mesterlig både
Runebergs „Fänrik Ståls sägner" og Kiplings nasjonale engelske dikt;
men han kunde ikke skape noget dansk sidestykke til dem. Hvor
han har forsøkt å tegne folkelivsbilleder, merker man at han har
sitt mønster i Fröding, men skildringen mangler Frödings elektriske
gnist. Og skildringen av bondelivet måtte han overgi til Jeppe
Aakjær. Men der hvor han gir billedet av sin egen krets, i „Den
gamle Præstegaard“ og „Købstadsidyller« får hans hjertes innerste
følelser, først og fremst hans pietet og hans hjemkjærhet et fullt
lødig poetisk uttrykk. Ta således hans dikt „Novemberaften i
Strædet«. Her ser man barna tumle sig, og man liketil smaker det
fettebrød de spiser til mellemmat; men i smaken blander sig den
friske kjølighet, strømningen fra det hele verdensalt, og i skumringen
lyser over kirken stjernen; de vet den er den samme som
julestjernen, juletreets gylne stjerne, julefestens høieste. Så ropes de
inn, og stredet blir tomt:
Men i Døden vil de mindes
deres Mørknings-Leg paa Gaden,
Køkkensaltet, Fedtemaden
og den kolde Luft, og Stjernen.
Fra hverdagens virkelighet stiger diktets stemning saktelig op
mot den lysende stjerne og inn i den tro som skjenker livet
løftning og forklarelse. Det er Rørdams kunstnergave at han formår å
foredie det ringe sujett og gi det høihet, og det er skjedd ved en
kunst som er uten kunster.
Det blev den danske litteraturs skjebne i denne tid at den strøm
av diktning som kom fra folket, ikke skulde være samlende, men
splittende. Det blev en røst fra folket som hevet sig mot storbyens
forfinelse og forkvakling, det blev Jylland mot Kjøbenhavn. Men
forfatterne innen denne jyske bevegelse er meget forskjellige. Den
eldste blandt dem, Jakob Knudsen (1858—1917) har sitt preg av
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
