Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nordisk litteratur efter naturalismen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Jeppe A ak jær.
671
bøndenes hårde
behandling av sine gjætergutter
og tjenere og av de
gamle som hadde tatt
føderåd. Ja, i en av
sine bøker skildrer han
sin drøm om en
socialistisk arbeidskoloni på
en gård, og han tror på
den moderne videnskap;
veien frem går for
bonden gjennem
oplysningen. Men alt dette
radikale og moderne er
helt forgjeves. For den
Jeppe Aakjær som
stiger frem i den lyriske
poesi, er en helt annen.
Han dikter på sine
barndomsminner, haner
fylt av kjærlighet til
hjem, foreldre, slekt, og
derfor blev han sitt
hjemlands, Jyllands
dikter:
Jeppe Aakjær.
Hvad var vel i Verden det fattige Liv
med alt dets fortærende Tant,
om ikke en Plet med en Dal og lidt Siv
vort Hjerte i Skjælvinger bandt.
Om ikke vi drog fra det yderste Hav
for bøjet og rynket at staa
og høre de Kluk,
de Mindernes Suk
fra Bækken, vi kyssed som Smaa!
Det er Jylland med enger og åer, med bakker og heder som
stiger frem i hans diktning. Her elsker han alt det som gror, og
først og fremst nærer han bondens kjærlighet til sitt korn, den
herlige jyske rug:
Jeg lægger mig i Læet her ved Storrugens Rod,
jeg lytter, og jeg lytter, til det synger i mit Blod;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
