Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Panama den 19de April 1852
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
115
tid er indsvøbt i Skyer og deraf faaer sin Fugtighed, tri-
ves mellem SteenblokkeneMosarter og nogle faaeVærter.
Da jeg efter adskillige Dampbad paa Markerne bestegToppen,
var Veiret klart, og jeg havde derfra den herligste Udsigt.
J Baggrunden Cordillerne og Bjergene, foran-mig Lima
med sine Taarne, Havet og Kysterne og ved min Fod disse
Bjergmasser, der tydelig talte om en Revolutionshistorie
foraarsaget as—storre Kræfter end Menneskenes smaae og
egennyttige, og den klare violblaa Himmel udspændt over
det hele vidunderligeBillede. Jeg har seet Ildskilligt baade
ude og hjemme, men sjelden Noget, der kan sættes ved
Siden af denne Storhed og Pragt.
To Ting paa Øen vakte fornemmelig min Opmærk-
somhed. Ved Foden af Bjergene bemærkede jeg ofte store
Huller, længere oppe flere mindre og mellem begge regel-
mæssige smaae Veie. De større Hul befandtes at være Fugle-
reder, de mindre derimod vare at sammenligne med Vin-
duer i de mørke Gange. Fra Dens Spidse saae jeg hist
og her Fordybninger, der lignede Render, og hvori jeg an-
tog at der maatte være Vand. Ved nærmere Efterforsk-
ning vare disse smaae Huulveie imidlertid tommetpkt bedæk-
kedeafen lille hvid Landsnegl, somi forbausende Mængde
fandtes i alle Oens Sandleier lige til den høieste Top.
Paa den Side af Øen, som vender mod Callao, fand-
tes nogle usle Matte-Boliger for Fiskere og bagved disse
var i Sandet en Kirkegaard, hvor flere engelske og ome-
rikanske Somaend havde fundet deres sidste Hvilested»
Srm bekjendt er Peru maaskee mere end nogen an-
den Deel af Sydamekika et af Naturen herlig udstyret
Land. Foruden de store Hjorder og den talrige Mængde
Frugter, der avles, udgjøre Gruberne dets største Rigdom.
I Slutningen af det forrige Aarhundrede vare 670 Guld-
84
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
