- Project Runeberg -  En Verdensomseiling : Uddrag af N.J. Anderssons Optegnelser paa en Reise rundt Jorden med den svenske Fregat "Eugenie" i Aarene 1851-1853 /
214

(1854) [MARC] Author: Nils Johan Andersson
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidney i October 1852

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

214

gang han følte sig besværet, hug han mig i Nakken, for «
at losse sig bag min Ryg, hvilken Manovre til min Qval
fornyedes hvert tredie Minut, saa jeg under den hele Reise
foer frem og tilbage, som en ufrivillig Perpendikkel.

Efter at havekjort overende en Melkekjærre, hvis ene
Hle knustes, uden at min Kudsk tog mindste Notits der-
af, forlode vi endelig Sacramento og begyndte vor lange
Reise. De første 30 Mile gik over en uoverskuelig Slette,
jevn som en Havflade, sparsomtbedeekket af opbrændtVild-
havre samt kjæmpemaessige Ege, men ikke destomindre langs
Veien besat med landlige Værtshuus med de meest prun-
kende Navne, og hvor altid tørstende Sjæle lod til at
laedske sine Struber med et eller andet styrkende Fluidum. ,
Det er sandt, her drikkes ikke Brændeviin, og man seer
ikke ligesom hjemme Drukkenboltene ligge livløse paa de-
res Læs, naar de vende tilbage fra Staden, overladte til
Guds Forsyn og Dyrenes Klogskab. Men sandsynligviis
er ikke Kvantiteten af stærke Drikke, der her fortæres,
mindre end hjemme. Man behøvede virkelig ogsaa som
oftest en Lædskedrik. Af ordentlige Veie var der ikke Spor,
men man kjørte i hvilkensomhelst Retning over den uba-
nede Slette. Som en Følge heraf afgnaves hurtigt den
tynde Græsvold, og der var nu blot den dybe, fine Sand
tilbage, saa at vi stadig kjørte i en Sky af Støv, der
lagde sig tommetykt paa Klæder og Lemmer og ingenlunde
bidrog til at formilde Solheden, som brændte med næsten
40 Graders Styrke, uden at et eneste Vindpust viftede
Kjølighed og Lindring. Saaledes fore vi afsted over den
interessante Slette, forpiinte as Støv og Hede.

Efter at den lykkelig var tilbagelagt, kom vi til mere
kouperede Egne, med høie Bakker og dybe Dale, men hvor
Alt fremdeles var lige vandtomt og for-brændt Buskene

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 23:34:10 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/verdomseil/0224.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free