Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidney i October 1852
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
226
i de -Bjergmasser, der udspyedes ved de vulkanske Revolu-
tioner. Herfra er det iAartusinierzs Lob bleven afgnavet
af det.Altoplosende.Vand, har fulgt de stride Bjergstrom-
me og er sjunket tilbunds under disses Fremadskriden.
Dette forholde sig nu som det vil. Hvad det er vist er,
at hele Californien, med Undtagelse anyststroekningen og
de store uoverskuelige Sletter, er guldholdigt, og da man
nu har fundet Guld i det sydlige eller gamle Cali-
fornien·,»i Mexiko, paa Panamanaesset og i Guyana, for
ikke at tale om de gamle Gruber i Columbien, Peru og
Chile, saa er der al Grund til at troe, at den hele An-
derkjæde er opfyldt af dette Metal, ikke alene i Form af
Guldaarer, men ogsaa blandet iIorden som løse Klumper.
Man maae imidlertid ingenlunde forestille sig, at Gul-
det ligger paa Marken som om det var regnet ned fra
Himlen. Guldgraveren maae ofte undersøge Jordeni
Strækninger af hele Mile, grave Huller gjennem de haarde
Steen- og Sandleier, for tilsidst at see sit Arbeide fpildt,·
sine Forhaabninger tilintetgjorte, sin Erfaring gjækket.
Overalt, hvor Floderne ere strogne frem, har man Haab
om idetmindste at finde Noget, og da det er øiensynligt at
Landet har gjennemgaaet mangfoldige Revolutioner med
Hoininger og Sænkninger, finder man det ikke alene i de
nuvoerende Strømmes Leiet, men fast overalt, hvor der
fordum har gaaet et Vasdrag. Man har derfor Grund
til at soge Guldet ikke i alene i Sandbakkerne og paa
Sletterne —- Vandets Afsaetninger —— men ogsaa paa de
hsie Vlekgrs Toppe, og Hovedkjendemoerket paa et gold-
forende Jordstrøg er, at det har Lag af Graasteen eller
Quarts, som den rivende Strøm har slebet runde ligesom
Koppelsteen. Selv paa anseelige Høider er det temmelig
almindeligt, at man, efter at have bortskaffet det yderste
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
