- Project Runeberg -  En Verdensomseiling : Uddrag af N.J. Anderssons Optegnelser paa en Reise rundt Jorden med den svenske Fregat "Eugenie" i Aarene 1851-1853 /
354

(1854) [MARC] Author: Nils Johan Andersson
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Under Seiladsen i det stille Hav. November 1852

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

354

Dette Forhold viser, at hvorvel Koloniens Befolkning
er betydelig forøget, er Kornavlen ogsaa i den Grad tilta-
get, at man næsten producerer hvad Landet behøver af
Korn. Naar Arbeidskraften, som nu næsten udelukkende
er rettet paa Guldgravningen, vender tilbage i den natur-
lige Strømfure, vil vistnok Jordens uendelige Frugtbar-
hed blive anvendt til end mere Velsignelse for Menneskene,
og Australien vil da blive et Kornlager for den øvrige Verden.

Jeg har allerede antydet hvilke Kornarter der fortrins-
viis dyrkes, nemlig Hvede og Mais, og hvorledes Jorden
uden Gjødning kan i 30 Aar i Rad frembringe den sam-
me Kornart, hvilket beviser, at Frugtbarheden Intet lader
tilbage at ønske. Tobaksavlen er ogsaa meget lønnende,
men Viinavlen i endnu høiere Grad, hvorved fortrinsviis
de lettere franske og rhinske Druer anvendes. Hvorledes
denne er gaaet fremad, sees af følgende Opgave: Aar 1843
gave 508 Akres Land en Produktion af 33,915 Gallons
Viin og 751 Gallons ,,hrandy"z Aar 1851 derimod pro-
dureredes paa 1060 Akres 87,873 Gallons Viin og 1641
Gallons »brandy.«

ersgangene vedblive imidlertid at vcere Hovedkilden
til Australiens Rigdom. Vidtstrakte og vppige udbrede de
sig idet Indre af Landet paa nogen Afstand fra Kysterne,
og der fødes alleslags Kreature og fornemmelig Faar, der
danne uforlignelige Hjorde. Iohn Mararthur gjorde sig
Aar 1792 fortjent ved Indførelsen af Merinos-Faaret fra
det gode Haabs Forbjerg. Efter at have blandet det med
det bengalske Faar, og i Løbet af nogle Aar forøget sin
Hjord til 4000 Dyr, afreiste han 1803 til England, og
forelagde Regjeringen Prøve paa ny-hollandsk Uld, som af
Manchester:Fabrikanterne erklæredes at overtrwffe den span-
skez som Følge heraf lettede Regjeringen Erhvervelsen af

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 23:34:10 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/verdomseil/0364.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free