Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tilbageblik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
saa temmelig nær i Slægt med Sentimentalitet, hvorfra
mig Gud naadigen bevare. Altsaa her standser jeg.
Ja jeg vil standse som Vandreren standser, naar han
har arbeidet sig opad et høit Bjerg og mat og aandeløs
sender Blikket tilbage over den Vei, han har tilbagelagt,
glæder sig ved vel at have overstaaet Møien og naaet
Maalet, samt gjenkalder i sin Erindring hvad han saae og
erfarede under Vandringen. Jeg vil da ogsaa kaste
Blikket tilbage for blandt de talrige Indtryk og Minder at
udvælge, hvad jeg kjærligt vil bevare mig som en Skat for
kommende Dage, og hvad jeg ligegyldigt vil tabe af Sigte.
Kun paa denne Maade vil jeg kunne besvare det
Spørgsmaal jeg hører Dig gjøre: „Nu, hvorledes fandt Du
det?“ Jeg har vistnok hist og her i mine Beretninger
indstrøet en og anden Reflexion eller rettere Antydning
dertil, hvorvel jeg i Almindelighed søgte at fremstille hvad jeg
saae, paa en saadan Maade, at Du selv kunde udfinde
hvad jeg tænkte, og selv nu turde det være bedst at jeg
paa ægte Orlogsviis lod al Raisonneren fare, da det endnu
er for tidligt at kunne danne sig en sikker Totalopfatning
af saa friske Indtryk. Men da hverken Du eller jeg have
Tid at vente paa Opfyldelsen af Budet „nonum primatur
in annum“ (thi da er sandsynligviis jeg og alt mit glemt)
saa nedskriver jeg her nogle Slutningsord vistnok
fragmentarisk, men som maaskee dog ikke ville være ganske uden
Interesse, da de indeholde min nuværende Opfatning af
det tilendebragte Togt.
Hvem har ikke som Barn eller Yngling slugt alle de
Beretninger om Reiser og Eventyr i fremmede Lande, han kunde
overkomme? Der ligger, det vover jeg at paastaae, i hvert
Menneskebryst en uforklarlig Længsel efter de Egne, hvor
vor Slægts Vugge stod, hvor Menneskeslægten saa at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
