Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 2
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
13
end han. Og han hadde bedstefar og
bedstemor, som var saa gamle saa gamle.
Bedstefaren hed Lars og ligned akkurat
Sikka. Bedstemoren gik med stok og
hadde ingen tænder i munden, og ansigtet
var saa lidet og rynket som et gjemt
æple. Hun kunde spaa i kort og mye
andet rart. Vetle-Kari sa til Per at hun
trodde bedstemoren hans var en styg
troldkjærring, af dem som far altid for-
talte om. Men Per han lo da ogsaa han
og svared: det tror itt” jeg.
Naar mor var med ude i lien var det
allermorsomst. Hun sad paa en sten og
sydde og hørte paa Vetle-Karis pludder.
Mor hadde store brune øine, som var saa
bløde og liksom altid fulde af taarer.
Vetle-Kari syntes at her oppe i dalen,
hvor de bodde, var det saa morsomt, men
det syntes ikke mor. Og sommetider for-
talte mor om der hun var fra. Der var
grønne haver og hvide vakre huse, og der
var en stor sø som aldrig fik ende, saa
stor var den. Og den sang. Og skogen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
