Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 3
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
17
da op til sig i karjolen, tæt ind til sig,
kyssed hende og lo og spurte. Og Brona
knægged og reiste paa ørene, utaalmodig
efter at trave ind paa tunet. Hun skjønte vist
at Vetle-Kari ogsaa var med nu. Ja naar
far kom hjem var der stas. Da var mor
ogsaa saa meget glaere. Det var da som
hun vaagned op fra noget tungt, ensligt.
Far hadde saa meget at fortælle baade
fra gruberne og andetstedsfra. Han hadde
ogsaa altid no rart i lommerne til Vetle-
Kari. Det hed: ,godte-godte* og kunde
være alt mulig — fra sukkerstænger til
glinsende stene. En bit tobak glemte han
heller aldrig til Sikka, som den skulde
ha af Vetle-Karis haand søndagsmorgen.
Naar far hadde spist og faat tændt snad-
den, vidste Vetle-Kari at han skulde ud
og se paa stellet, som han kaldte det. De
gik da alle tre, mor og far og Vetle-Kari.
Hun maatte naturligvis leie far, og mor
tog ham under armen. De gik da rundt
alle steder, i fjøset, hvor Sikka og Gullgroa
hilste dem velkommen, i stalden, hvor
2 — Vetle-Kari.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
