Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 4
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
21
han og lo. Forresten kom han ikke saa
ofte om vinteren som om sommeren, bare
en gang imellem, naar det var sprakende
frost og stille luft, da kom han ruslende
med hænderne i bukselommen og stelled
sig borte ved fjøsdøren. Han turde aldrig
gaa ind, for han var saa genert, han stod
bare borte ved fjøsdøren og vented til
nogen saa ham.
Vetle-Karis mor taalte ikke vinteren og
mørketiden. Da var det liksom livet gjemte
sig unna hos hende. Hun gik aldrig ud
de faa timer lyset var, holdt sig inden
døre hele dagen og frøs. Ofte graat hun
ogsaa, og da maatte Vetle-Kari trøste hende
og faa hende til at stanse graaten.
Aa, hadde jeg ikke dig, sa hun forgraat
og saa heftig ømt, da vidste jeg ikke hvor-
dan jeg skulde holde ud.
Naar lampen blev tændt og det spra-
ked i veden borte i ovnen, sad Vetle-
Kari og mor og saa paa billeder, eller de
sydde begge to, for Vetle-Kari kunde og-
saa sy, hun hadde en fille med naal og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
