Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 5
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
26
Vetle-Kari hadde sin gang fra peisestu-
døren ud i kjøkkenet og tilbage igjen.
Det var saa altfor spændende til at hun
kunde holde sig i ro ude hos mor.
Endelig stod da maden paa bordet.
Men Vetle-Kari kunde bare faa nogen
mundfulde ned, saa spændt var hun efter
juletræet og alt det andet rare. Hun
syntes aldrig mor og far hadde været saa
længe om at spise. Tilslut holdt hendes
lille hjerte paa at briste, og taarerne kom
i øinene. Hun maatte graate. Hun maatte
graate rigtig saart.
Men det fik da en lykkelig ende alt
sammen. For Vetle-Kari blev ogsaa den
kvelden træt og søvnig og begyndte
at gabe, saa underlig det end kan
høres. Men da hun la sig i den lille
vakre sengen sin, maatte hun ha den
nye dukken i armen og gyngehesten og
kjælken med skimeierne staaende ved
siden af, saa hun kunde se det for sig
imorgen, naar hun slog øinene op. Den
nye dukken hadde faat navnet: Nikkeline,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
