Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 7
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
34
ind i tankerne, en isrædsel stivned til hver
følelse.
I svage naturer kunde slig rædsel sidde
længe gjemt som en ond vædske der ætsed
rundt sig. Vetle-Kari hadde ingen fornem-
melse af denne art, hun sov om nætterne
saa fast og sundt, om skredene derinde
i storfjeldene dured aldrig saa fælt. Om
morgenen i den sene graalysning vaagned
hun med blussende kinder og varme dyb-
blaa øine, dem hun havde efter far.
Mens mor klædde hende paa, sang hun
om Sikka og Gullgroa og Per og Lotte og
Nikkeline, hun digted paa staaende fod
og lo saa det klang gjennem huset.
Paa Vetle-Karis mor satte al naturræd-
selen sit præg. Hun vaagned tidt om næt-
terne og graat. De store brune øine fik
et blegt falmet lys som af slidt fløiel. Hun
blev angst for alle lyde, de skar hende
gjennem mnerverne, saa hendes spinkle
legeme sitred.
Solen fik alt mere og mere magt. Vaar-
vinden kom sydfra med tunge fugtige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
