Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 8
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
38
— Ja naa har Sikka faat baan, lo An-
ton — det er ikke længe siden hu fik
dem.
— Aa! har Sikka faat baan! gjentog
Vetle-Kari. Aa, saa søde de er! Aa stak-
kar — —! Hun satte sig paa huk og be-
tragted de to smaa pattende killinger, tog
saa forsigtig, aa saa forsigtig, og klapped
dem, og blev næsten saa øm saa hun
kunde graate. Men det maatte mor vide
om, for mor vidste det vist ikke. Men
skorperne — — det var sandt, og sukker-
biterne — — Sikka fik allesammen, hun
glemte rent Gullgroa, og da hun føk forbi
hende og ud, snudde Gullgroa paa sig og
brummed bebreidende: muuh!
Den dagen hadde nok ikke Vetle-Kari
hjerte til at stelle med Lotte og Nikkeline
ude i lien, hun maatte være hos Sikka
hele tiden. Og tænk, de smaa killingerne
kunde gaa, og de kunde si bææh saa
sprødt og spædt skjælvende. Og ikke det
mindste ræd for Vetle-Kari var de, hun
fik lov at klappe dem paa ryggen og klø
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
