Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 12
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
72
tende og ropende paa mor, det var slet
ikke mere humør igjen i Vetle-Kari nu.
Der strøg en skarp vind over vidden.
Den tog fat i Vetle-Karis kobberblanke
lokker, saa de vifted om hendes hode.
Vinden kom bagfra og var god at ha med,
den støed liksom i ryggen. Nu og da
flaksed en rypestegg tilveirs, kaglende og
pibende, sommetider saa nære at Vetle-
Kari skvat ræd sammen og holdt inde
med graaten.
En ensom fugl fulgte hende foran, men
turde ikke la hende komme nære ind
paa sig. — Den satte sig paa en tue og
fløited saa ensomt sørgelig, fløi videre og
satte sig atter paa en tue og fløited
igjen.
Det var heiloen. Men Vetle-Kari kjendte
ikke heiloen. Hun kjendte bare trostene
hjemme i lien, og storfuglene som kunde
være slemme mod smaa piker, og Hans
og Grete kjendte hun, og ungerne deres,
baade de gamle ungerne og de nye, og
allesammen var af samme gilde sorten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
