Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 13
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
81
hvilte lidt” spurgte hendes mand bekym-
ret. Men hun brød ud: hvile, hvile!
Jeg vilde dø da. Det er anstrengelsen,
spændingen, som holder livet i mig, skjøn-
ner du da ikke det!
— Jo jo . . . det er kanske saa. Han
turde ikke tale mere om det, skjønte nok,
at hun maatte dette for ikke at falde
sammen i gru og selvbebreidelse. Han
sa: du skal se, vi finder hende nok. Det
er noget inde i mig, som gjentager det:
vi finder hende nok.
Tror du det — kan du tro det?
Ja, saa sikkert du, saa sikkert.
Lien var bred. De maatte tre gange
gaa den op og ned, idet de hver omgang
skifted fløi. Langt ud paa natten var lien
gjennemsøgt, og nu stod de sammen i en
gruppe, tause, ventende paa at Vetle-
Karis far skulde tale. Han sad paa en
sten med amtskartet udbredt paa knærne.
Det var da en som spurte: om vi
kanske skulde sokne i elven?
Ved dette stilfærdig fremsatte spørs-
6 — Vetle-Kari.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
