Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 13
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
86
Du faar unde dig hvile, du faar unde
dig hvilel:, 0
— Nei, nei, nei! Aldrig, aldrig! Hun
sank paa knæ foran Vetle-Karis seng:
gud, gud! gi mig barnet igjen! Saa skal jeg
gjerne være her hele mit liv! ... Hendes
grænseløse sorg tog dem, som hørte den,
om hjerteroden. Og mange var de som
bad i stilhed.
Der var samlet hundrede mand. Mange
langveisfra — fra den anden side af
gruberne. Cirkelen blev yderligere ud-
videt. Mænd med taug mellem sig skulde
nu gjennemsøge myrheierne, mens dagen
var. Nogen hadde soknet elven nedover
paa egen haand, andre hadde været hos
gamle Guri Myrastua, Pers bedstemor,
som de vidste kunde spaa i kort og se
hemmelige ting i gløder og kaffegrud.
Hun hadde sagt som sin dybeste over-
bevisning, at Vetle-Kari var haugtat,
hun var hos huldrene i berget, just
fordi hun hadde kobberhaar og saan hvid,
hvid hud. De hadde fattet kjærlighed til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
