Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 14
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
90
snuble. Det gjorde at graaten stilned en
stund, til den atter begyndte — som en
slags nødvendig drivkraft.
De smaa fødder var nu saa Ssaare at
hun neppe følte smerterne ved at gaa.
Hun gik bare saa trægt og tungt, vidste
ikke engang af at hun gik. Hun bare gik
og graat — graat og gik, som om hun var
en liden menneskemaskine sat igang ved
en fjer. Det tykke haar beskytted Vetle-
Karis hode og nakke for det skarpe vind-
draget, men armene var rent rødviolette
og tykke af myggestikkene og den kolde
nordenvinden. Vetle-Kari følte hverken
kulden eller svien efter de mange giftige
stik, for trætheden og graaten dulmed en-
hver ydre følelse. Hjem til mor, hjem til
mor... Det gik hun for, og det graat
hun for.
Stien førte ret ned til lien, der hvor
hovedveien grened sig ud i flere stier.
Nu satte gjeden i en galop og kom foran
Vetle-Kari. Det var liksom den fik en
skøieragtig tanke, nu skulde den føre an,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
