Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 15
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
95
heden og styrken lyse over al forkom-
menheden.
Men Vetle-Karis mor gav ham mere
grund til ængstelse. Hun var et bundt ry-
gende nerver. Nu — da sjælespændingen
var over, da fortvilelsens gru ikke holdt
kræfterne hypnotisk oppe, nu kunde hun
let knække sammen og svinde hen, saa
svag hun var, saa altfor spæd for al na-
turens vildskab og vælde her nord. Ja
ja... han saa det og vidste det og skulde
gjøre alt hvad der stod i hans magt ...
Det var jo derfor han stræved og sled.
— Fola —fo—la! Vi tar det ikke saa hid-
sig, Brona, mor! Det greier sig nok skal du
se, om vi ikke tar det saa hidsig. Smilet
blev siddende i ham over alle tankerne.
Det sad som født af hans tro, der var
saa uryggelig — og som hadde seiret.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
