Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 17
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
104
— Ja tak ... han Per vilde nok gjerne
smage.
Men han Per fik en kringle isteden og
lommerne fulde af æpler. Og det var
liksaagodt.
Vetle-Karis mor var ikke saa frisk som
Vetle-Kari. Hun laa nok ikke i sengen
sin, saa syg var hun ikke. Men doktoren
kom sommetider og snakked med hende.
Han snakked med Vetle-Kari ogsaa for
den sags skyld. Og altid hadde han med
til hende bøger fulde af rare billeder, af
gjeder og kuer og mange andre dyr, som
Vetle-Kari ikke hadde set endda.
Men Vetle-Karis mor kunde ret som
det var begynde at graate, endda hun ikke
hadde ondt nogen steder. Hun lo aldrig,
og hun sang heller aldrig. Og øinene var
store, og hun var saa bleg og tynd.
Doktoren sa det var selve livsnerven
som var i ustand.
Men Vetle-Kari skjønte ikke at ikke
mor kunde være gla, nu som far endda
var hjemme hele tiden.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
