Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 17
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
107
Sommetider kjørte de ud med Brona —
lange, lange veie og hadde mad med. Og
de gjorde op ild og kokte kaffe. Og det
var det morsomste af alt. Vetle-Kari kom
med kvist og lyng og la paa varmen, og
da fræste det saa iltert.
Mor var ogsaa mere gla da. Hun tog
Vetle-Kari op til sig og var saa øm og
heftig og snakked mere. Ellers snakked
hun saa lidet. Men far sa at det var
fordi mor ikke var frisk. Det trætted
hende at snakke saameget.
Hjemover vilde Brona altid sætte slig
paa. Aa... det syntes Vetle-Kari var
moro. Men mor blev angst og kunde
ikke taale det. Og far maatte holde Brona
igjen. Ja de dagene far var hjemme —!
At ikke far altid kunde være hjemme ..
Det var sol over alle dagene og et liv
uden ende.
Og mor var glaere naar far var hjemme.
Det kunde Vetle-Kari se. Vetle-Kari var
ogsaa med far nede ved elven og saa paa
at far fisked. Men Vetle-Kari turde ikke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
