Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
»Gud vil — det er nok dig selv, det
kommer an paa — eller tror du maaske, at det er
Guds Villie, at jeg skal komme hjem langvejs
fra for at høre saadanne kønne Ting om dig,
Lola«.
Stakkels Fyr! Han prøvede stadig paa at
være rask paa det, men det kneb med Stemmen,
og han gik ved Siden af Pigebarnet, medens
Dusken paa hans Fez dansede ham om Ørene;
hun følte ligesom Samvittighedsnag, det gjorde
hende ondt at se paa hans lange Ansigt, men
alligevel kunde hun ikke bekvemme sig til at
tale sødt til ham.
»Ved du hvad? Turiddu«, sagde hun
tilsidst, »jeg maa hellere se at komme hen til de
andre. Folk vil snakke, naar de ser os gaa
sammen«.
»Javist«, svarede Turiddu, »du skal jo giftes
med Alfio, som har fire Muldyr paa Stald, og
saa er det ikke værd, at Folk snakker. Min
Moder, den Stakkel, har maattet sælge sit eneste
brune Muldyr og Vignen dernede, medens jeg
var Soldat. — Ja, du har naturligvis glemt de
gamle Dage, da vi to havde det saa rart og
stod og snakkede i Vinduet til Gaarden, og du
gav mig det Tørklæde, du ved nok; det har
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
