Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
gamle Hjerte bankede. Ved Gud, den levende
Gud, Alfio, jeg slaar dig ned som en Hund
for at spare min Moder for Graad«.
»Det er godt«, svarede den anden og
kastede Trøjen, »det er altsaa Alvor«.
De forstod deres Sager, begge to, Turiddu
fik det første Stød, men han naaede at parere
det med Armen og riposterede — en fortrinlig
Ripost, der traf Modstanderen i Hoften.
»Naa, Turiddu, du vil altsaa dræbe mig?«
»Jeg har sagt dig det; siden jeg saa min
gamle Moder i Hønsegaarden, staar hun stadig
for mine Øjne«.
»Pas paa dine Øjne«, hvislede Alfio, der
krummede sig for at føre et nyt Stød.
Han bøjede sig i Dækstilling, spændt som
en Fjeder, pressede sin venstre Haand mod det
smertende Saar, hans Albue berørte Jorden, og
som et Lyn snappede han en Haandfuld Sand
og slyngede den i Øjnene paa sin Modstander.
Turiddu udstødte et Skrig, blændet og
fortumlet — »jeg er dødsens«. Han forsøgte at
frelse sig ved et fortvivlet Spring tilbage, men
Alfio styrtede sig over ham og stødte sin Kniv
i hans Underliv og derefter i hans Strube —
det tredie Stød.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
