Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Alt dette kendte Jeli ikke noget til, let i
Sind og brun om Kind stod han paa Højens
Top og lod sin kaldende Fløjten høre: Juhi —
Juhi — Juhi — saa drev han Kobbelet sammen
med Kalden og Stenkast og drev den til Stalden
oppe bag Kors-Højen.
Altid var han i Bevægelse, han klavrede
paa Skrænterne mod Dalen og raabte Alfonso
an, forpustet, men med lydelig Stemme, eller
bad ham kalde paa Hunden eller kaste en Sten
efter den blank-brune Plag, der gik sine egne
Veje og ikke vilde holde Trit med de andre.
Sommetider fik han ham til at skaffe sig Naal
og Traad hos Lia, Forpagterens Kone dernede
fra Dalen.
Jeli var ferm til Naalen, al Slags Arbejde
kunde han lave med den, og i sin Lærredstaske
havde han Bundter af smaa Klude, med dem
lappede han sine Ærmer og sine Bukser,
Hestenes Manker flettede han sirligt med Straa,
og med Kridt, som han fandt i Dalene, rensede
han sit hvide Halstørklæde, der lunede om hans
Hals i Kulden.
Han kunde alting, og naar han blot havde
sin Taske over Skulderen, trængte han til ingen
og intet i den vide Verden, hvor han saa var:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
