Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Feberen raser, bliver Køerne fede, og de faar
ikke Feber.
Jeli holdt derfor til under aaben Himmel
Dag ud og Dag ind det hele Aar ved Don
Ferrante, i Indhegningerne ved Commenda eller
i Dalene ved Floden Jacitano, og Jægere eller
Vejfarende, der skød Genvej, saa ham her
strejfe om som en herreløs Hund.
Men det gjorde ham ikke noget, han var
vant til at færdes med Hestene og fulgte dem
paa deres Vej Skridt for Skridt, naar de
gnavede Kløveren for deres Fod, og Fuglene
trindt om ham kredsede i deres lette Flugt.
Og medens Solen gik sin langsomme, sikre
Vej over Himmelbuen, indtil Skyggerne
forlængedes og sluttelig svandt bort, fik han
Tid til at betragte Skyerne, som Vinden jog
med, saa de dannede sære Bjerge og Dale;
paa den Maade lærte han at kende Blæsten, der
gaar forud for Uvejr, og Skyernes Farve, naar
Sne er i Vente. Alt havde sit eget Udseende,
sin egen Betydning, og der var altid noget at
høre eller se hver eneste Time paa Dagen.
Og ved Solnedgang fik han Fløjten frem
og spillede mod den synkende Sol. Men den
sorte Hoppe nærmede sig til Stedet, hvor han
3*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
