Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
kunde hente, naar han ikke var mere. Og
Jeli nikkede med Hovedet.
»Det kan altsammen ikke hjælpe noget,«
sagde Agrippino, »Blodet er fordærvet i ham.«
Og gamle Menu hørte paa ham uden at sige
et Ord, saa hvid i Ansigtet som et Lagen.
Saa kunde han ikke staa op mere. Jeli
græd af Sorg, da Faderen ikke engang kunde
vende sig paa den anden Side. Lidt efter lidt
tabte han Mælet. De sidste Ord, han sagde til
sin Søn, var disse:
»Naar jeg nu er død, skal du gaa ned til
Ragoletti og hente de tre Unzer og de tolv
Sække Korn, jeg har tilgode fra Maj til Dato.«
»Nej,« sagde Jeli; »det bliver ikke mere
end to Unzer og femten, du har jo været fra
Køerne i mere end en Maaned, og hvad Ret
er, skal være Ret.»
»Ja, det er rigtig,« sagde den Gamle, og
hans Øjne faldt til.
»Nu er jeg da alene i Verden som det
vildsene Føl, som Ulven kan faa fat i,« tænkte
Jeli, da han havde faaet Faderen stedt til Hvile
paa Kirkegaarden i Licodia.
Mara kom for at se paa Huset, hvor den
Døde havde ligget, det var Nysgerrighed og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
