Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Naa, Mineejeren gav sit Ord for, at der
ikke skulde være mere, og det var ogsaa nok
for ham, den sølle Knægt, som ingen gad set
og alle gik af Vejen for som en skabet Hund
og kærtegnede med Dask, naar han kom paa
nært Hold.
Grim var han, arrig, tvær og sky. Ved
Middagstid, medens de andre Arbejdere sad i
Klynger og spiste og strakte deres Lemmer
efter Arbejdet, sad han sammenkrøben i et
Hjørne for sig selv med sin Kniv mellem
Knæene og gnavede sit ugegamle, tørre Brød
ligesom et umælende Dyr, og det var han jo
næsten ogsaa; de andre haanede ham og
kastede Sten efter ham, indtil Formanden sendte
ham tilbage til Arbejdet med et Spark.
Men trods dette trivedes han ved Sparkene
og lod sig belæsse værre end et graat Æsel
uden at kny. Hans Klæder hang i Pjalter, og
han var altid tilsmudset af det røde Sand; hans
Søster var forlovet og havde andet i Hovedet
end at sørge for ham.
Ikke desto mindre var han vel kendt over
hele Distriktet Monserrato og Caravana, og
Minen, hvor han var, kaldte Folk for Malpelos
Mine, hvad der ærgrede Ejeren vældigt. Han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
