Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Men naar saa Skrubtudsen havde Arbejde,
der var for svært for ham, og gik og klynkede
over det som en Tøs, kunde Malpelo give ham
et kraftigt Dunk i Ryggen og skubbe ham
tilside: »Lad være med at tude dit
Kyllingehoved.« Og saa tog han fat med en vis
Stolthed: »Lad mig, jeg er stærkere end du.«
Saa delte han sin Mad med ham og gav
ham sit Løg, medens han selv nøjedes med
det tørre Brød. »Jeg er vant til det,« sagde han.
Og det var han, han var vant til alt, til
Knubs og Stød, Prygl med Spadeskafter og
Sadelgjorder, til Drilleri og Haan, til at sove
paa en Stenbunke, saa hans Ryg og Lemmer
værkede efter 14 Timers Dagarbejde; ja selv
til Sult var han vant, thi det hændte ofte, at
Mesteren indskrænkede hans Kost og knappede
ham af i Rationerne, til Straf hed det. »Bare
han vilde knappe af paa Pryglene ogsaa,«
brummede Knægten, men det gjorde han aldrig,
de kostede heller ikke noget.
Imidlertid klagede han aldrig, men han
hævnede sig, hvor han kunde slippe til det,
uden at nogen saa det, og saa var han ligefrem
djævelsk i sin Opfindsomhed. Prygl fik han
altid, enten han havde gjort noget eller ej,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
