Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
faa for dem til Slagtning, og saa kan de dog
bruges til Arbejdet.
Det var ligesaadan med Malpelo, han var
heller ikke mere værd, og naar han i det hele
taget kom op Lørdag Aften, saa var det, fordi
han havde Hænder at klavre med, og fordi
han skulde hjem og aflevere Ugelønnen.
Undertiden fik han Griller. Han kunde
ønske sig, at han var Haandværker, ligesom
Skrubtudsen havde været, Tagdækker, der
arbejdede højt oppe mellem Skyerne under den
blaa Himmel med munter Sang paa Læberne,
eller Vognmand som Gasparo, der hentede
Sand i Minen, døsig og dvask hængende paa
sin Vogn med Piben i Munden, ud paa den
dejlige, aabne Landevej. Allerhelst vilde han
være Bonde, arbejde ude i de grønne Marker
under de skyggefulde Træer, medens Havet
blinkede blaat i det Fjerne, og Fuglene sang
over hans Hoved.
Men hans Fader havde været Sandgraver,
og det var han ogsaa, det blev ikke anderledes.
Og saa faldt hans Tanker paa Faderen, og
han fortalte sin Kamerat om Pillen, der var
falden og havde begravet hans Fader, viste
ham det fine, røde Sand, der laa der endnu og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>