Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
i Kredsen og stødte sin En-tous-cas fast ned i
Gulvet.
»Det er storartet! ligesom vi ikke alle
vidste, at De render Hjulmandens Ærinder.
Det er Deres Svoger Bruno, der blæser i Dem
alt, hvad De skal gøre, og De har ikke andre
Meninger end hans.«
»Og De gør Vrøvl, fordi De ikke kan
glemme det Vasketøj, hvad behager?«
»Men, mine Herrer, mine Herrer!« tyssede
Manden fra Bispen, »paa den Maade kommer
vi jo ingen Vegne.«
»Vi vil gøre Oprør — Oprør,« raabte
Bruno og fægtede med Armene.
Heldigvis havde Præsten bragt Glas og
Tallerkner i Sikkerhed lidt efter lidt, og Degnen
styrtede hovedkuls ud ad Døren med Fare for
at brække Halsen for at tysse paa Musiken,
der havde opdaget, at Sendebudet var kommet,
og nu stod udenfor Vinduerne og af Hjertets
Lyst tudede Velkommen i Horn og Klarinetter.
»Paa den Maade kommer vi jo ingen
Vegne,« gentog Bispens Mand. Han var
gnaven, han tænkte paa Kornet der hjemme,
der stod og var modent og trængte til at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
