Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
hendes Mand skulde ud med den Smule
Husleje, der var at betale for Hytten.
Saa blev den Gamle syg, og Sønnen hørte,
at hun skulde have den sidste Olie, han skyndte
sig ud til Huset, men kom for sent til at faa
hendes Velsignelse og høre det sidste Ord fra
hendes Læber, der allerede var stivnede i
Dødskampen; hun laa ganske stille i den
halvmørke Rønne og saa paa ham med sine store,
bebrejdende Øjne, som havde hun saa meget
at sige ham, som hun ikke formaaede at faa
sagt. —
Det var sørgeligt at se.
Thi den, der ikke ærer sine Forældre, ham
gaar det ilde i Verden.
Stakkels Gamle! hun døde af Sorg over
den Kone, som hendes Søn havde faaet, og
godt var det paa en Maade, at Vorherre
forbarmede sig over hende og tog hende bort fra
denne onde Verden med samt alt det Nag,
hun bar til Svigerdatteren, og de tunge Anelser
om den Sorg, hun vilde bringe over hendes
kære Søn.
Næppe følte Svigerdatteren sig som Herre
i Huset, før hun rigtig tog Fart med Tøjlerne
om Nakken, og hun tillod sig saadanne Fri-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
