Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
»Min Søn, min Søn! Aa Gud! Aa Gud!«
Det var en tung Prøvelse, Vorherre sendte
hende paa selve den hellige Langfredag, medens
Processionen skred forbi, Trommen lød, og
Præsten bar Frelserens Tornekrone paa Hovedet.
Hvor var der mørkt i Huset, og dog
gennem den aabne Dør skinnede Solen, og
Afgrøden smilede i Solskinnet.
Ja, det Aar var det ikke nødvendigt at
bede Vorherre om gode Tider for Landmanden,
for Vejret var, som det skulde være, og Præsten
fik Lov at spæge sig i Fred i sin Ensomhed.
Degnen blev sat paa Porten efter alle
Kunstens Regler, da han kom for at faa Træ og
Grene til at pynte op med til Paaskeskuespillet,
som han sagde.
Kun hos den stakkels, gamle Moder var
der Sorg og Elende, alle andre var glade —
kun hos hende var der Sorg.
Der laa hun paa Gulvet som en Byldt af
Klæder ved den usle, fattige Seng, næppe
mægtig sig selv, med det graa, pjuskede Haar over
Pande og Øjne.
Hun saa intet — intet andet end Sønnens
halvbrustne Øjne og fordrejede Træk —
13*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
