Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
#
1. Iagttagelse — saavel hos den spirende som hos den ældre
Plante — af lluddernes og
2. Rodstokkens Form og Retning for at udlinde hvorvidt der i
denne Henseende kan gives et for enhver Art typisk Forhold.
3. Angivelse af den forskjellige Udviklingsgrad, som Knoppen
hos enhver Art har opnaaet paa de forskjellige Tider af
Aaret.
4. Undersogelse af hvorvidt og i hvilken Grad afvigende
Jordbundsforhold kunue bevirke en Forandring i de for enhver
Art antagne typiske Forhold, samt
5. en lignende Undersogelse af de climatiske Forholds
Betydning i denne Henseende.
Hvad det sidste Sporgsmaal angaaer, da forekommer det mig
ikke usandsynligt, at om end alle Arterne skulde vise sig i vort
Clima constant at være forsynede med Efteraars-Knopper, saaledes
som jeg i Aar har fundet dem, dette dog muligviis kunde forholde
#
sig anderledes under forandrede climatiske Betingelser, og at
f. Ex. i det nordlige Sverrigc, hvor Vinteren varer saa meget
længere og Vegetationsperioden altsaa er betydeligt kortere end hos
os, et noget forskjelligt Forhold kunde finde Sted. Herfor synes
at tale ikke alene den ovenfor citerede Bemærkning af Fries om
nogle Arter, hos hvilke han ikke har fundet bladbærende Rodskud,
men ogsaa en anden Vttring af samme Forf. (Nov. Mant. 3, p. 1S1)
„observandum, rosulas subterraneas sæpe deficere in omnibus, ut
tantum præsentes speciei indolem illustrent", og ligeledes at den
afdode Ilartmann i sin Flora (4 Uppl.) fordvrigt ikke omtaler
Epilobiernes Knopper, men kun ligesom tilfældigviis ved E.
tetragonum bemærker: „Har oftare bladskott från roten, hvarigenom den
perennerar. Troligen hårror dock detta af ytlre inflytelser”. Jeg
kunde derfor dnske i Særdeleshed at anbefale til de svenske og
norske Botanikeres Opmærksomhed en yderligere Undersogelse af,
hvad der i det hoinordiske Clima er del typiske Forhold for
enhver Art og hvorvidt Aarets forskjellige Characteer kan bidrage
lil at frembringe Modificationer heri.
%
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
