Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
egentlig kun om at vise Maaden, hvorpaa Lithotryaen formaaer
lidt efter lidt at udhule Koralmassen.
Naar man betragter Bunden af en Lithotrya-Hule seer man
strax al Kalkpladens yngste Lag ikke naaer heelt ned til Bunden
og at der nedenunder det endnu findes en lille F’ordybning
ind i Hulens Væg*); ved nærmere Eftersyn vil man finde, at
denne egentlig kun er Enden af en svag Fure eller Bonde langs
Hulens ene Væg, der imidlertid i sit ovrige Lob bliver mindre
tydelig derved, at den udfyldes af Skalstriben og sædvanlig taber
sig lidt op imod Mundingen, skjondt den dog ogsaa i visse
Tilfælde kan spores lige op til denne. Naar Dyret sidder i sin
Hule, optager denne Fordybning ilen nederste Ende af Stilken,
der rager lidt udenfor den skaldannende Flade, idet den krummer
sig noget over mod den Side, hvor denne findes, og umiddelbart
neden under den danner en lille overkrænget Dup. Den nederste
Ende af Stilken, ligger altsaa bagved den Deel, hvormed
Lithotryaen sidder fast, og det er oiensynlig den, som afgiver det
egentlige U or er edsk ab, hvis Værk den ovennævnte Kende cr; altsom den
borer længere ned, glider Dyret bagefter og det uden et eneste
Oie-ik at opgive sin Fasthæftning til Ilulens Væg , idet Kalkpladen
forlænges ved nye Tilsætninger, medens Dyret flytter sig. Paa
denne Maade skeer Boringen indad; den nodvendige Udvidning
af den engang dannede Hule synes derimod hele Stilken at
iværksætte ved sine bestandi ge Sammentrækninger og Udvidninger;
Hullerne formes derved noiagtig efter Stilken, og saaledes kan det
forstaaes, hvorfor dc blive ovale, en Omstændighed, der
navnli-gcn bidrog til at Sowerby aldeles ikke turde indlade sig paa at
forklare, hvorledes disse Huler dannedes, skjondt han ikke var
i Tvivl om, at de jo vare selve Cirripederncs Værk. At Stilken
virkelig i sin hele Længde er istand til at virke ind paa Hulens
Vægge, derpaa har man et Beviis i den Omstændighed, at de
ældste Partier af Skalstriben op ad mod Hulens Munding hyppigen
*) Tab. l fig. 3.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
