- Project Runeberg -  Videnskabelige Meddelelser fra den naturhistoriske/Dansk naturhistorisk Forening i Kjöbenhavn / Aarene 1849 og 1850 /
54

(1849-1988)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

somhed blev henvendt paa dette Forhold. Den storste Deel af
Kysten samt alle Aalobene bleve eftersete ved deres Udlob, men
overalt manglede Fcrskvandsplanterne, ja endogsaa den Deel
af Aalobene, som ved Hoivande kunde modtage Vand fra Ilavel,
var blottet for disse. Om dette eller densandige Bund var
Skyld heri, skal her lades uafgjort. Imidlertid visle sig et
Forhold paa Nordvestsiden, som, idelmindste paa delte Sted, viste

• •

Forskjellcn mellem Ostersoens og det ferske Vands Indvirkning
paa Vegetationen, Hiint fremkaldte nemlig langs Kysten et
Bclte af Syltengsplanter, bestaaende af Scirpus maritimus, S.
glaucus, Plantago maritima og Juncus botnicus; dette Belte var
overalt gjennembrudt, hvor Kilder fra Bakkerne, som lier gaae
meget nær til Ilavet, sivede frem og adskillige Ferskvandsplanter
fulgte disse, men holdt sig bestemt afsondrede fra
Syltengs-planterne. Dette var Tilfælde med Rumex maximus og
Lysimachia vulgaris ved Ilaslc og med Iris pseudacorus ved St.
Johns Kapel, uden at dog de nævnte Planter traadte ud i Havet.
Vel angives Potamogeton oblongus at voxe i Saltvand*) paa Ham-

*) (Efter Joh. Langes Haandbog i den danske Flora). Hr. L. har under
Correctm læsningen tilmældt mig, af. der hvor han fandt Potamog. oblong.
voxede den utvivlsomt i Saltvand og i INiveau med den almindelige
Vandstand, paa Stedet fandtes intetSpor til Ferskvandskilder, men
Syltengsplanter: Carex extensa, C. distans og Grimmia maritima voxede paa
Bredderne mellem Klipperne hoierc oppe. Derfor mener L., at det har
været ct andet Sled jeg har fundet Planten. Hertil maa jeg bemærke,
at jeg uagtet cn omhyggelig Undersogelse af den hele Kyst kun
bemærkede den i det nævnte Bassin, fra delte (lod Vandet og forte udentvivl
ogsaa Fro ned i cl lavere liggende Bassin. At disse ikke kom til Udvik-

ling tilskrev jeg Saltvandets Indflydelse; thi uagtet Vandet for Smagen
var fersk, forraadte dog en Mængde Stykker afFucus vesiculosus, som
laae deri, at Navet jævnlig kom i Beroring med det. Ved en usædvanlig
hoi Vandstand, som cn Fremmed let kan antage forden almindelige,
formedelst den store Lighed, der er i Formen af Klipperne og Skærene paa
Hammeren, vil mit Findested ganske svare til det af L. beskrevne
Kilden vil fyldes med Saltvand , Syltengsplanter med Grimmia maritima
voxe mellem Klipperne ovenfor. Jeg antager derfor, at Patamog.
oblongus er af os fundet paa samme Sted, og del saamegetmere som mit Fin-

• •

dested neppe kan være blcvcn overseet af L.s opmærksomme Oie.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 13:46:41 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/videnskabe/184950/0182.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free