Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Mohls Anskuelse, af de afhani nævnle vasa propria ogsaa kunne
forekomme hos Dicotylcdoner, blev tiltraadt af Unger *), som beskrev og
afbildede disse Organer hos- flere dicotyledone Plantestængler og udtalte
Sandsynligheden af, at Monocotyledonernes vasa propria ere identiske med
Di-cotyledonernes Kambialceller.
„Disse vasa proprias Form, Indhold og Plads har virkelig saa
mc-„get tilfælles med Kambialcellerne, at jeg i Begyndelsen troede at
h’am-„biallaget væsentlig ikke var andet end en Forening af mange Bundter
„af vasa propria”.
Alligevel kunde Unger ikke beqvemme sig til at identificere vasa propria
med Dicotyledonernes Kambialceller. Allerede i dette Skrift, som lierer citeret,
og især i et nyere Skrift-) erklærer han sig med stor Bestemhed herimod.
Flere nyere Botanikere have imidlertid ikke taget i Belænkning at
sammenstille Monocotyledonernes vasa propria med Kambiallaget hos
Dicotyledo-nerne.
Schleiden3) siger saaledes: „hosDicotyledonerne beholder dette Cellevæv
(nemlig Mohls vasa propria), som her benævnes Kambium, en levende
Pro-duetivitet."
Ligeledes synes Mirbel at hylde denne Anskuelse, skjondt han ikke
di-recte udtaler den.
Någeli4) vedkjender sig ogsaa denne Ansknelse.
Paa samme .Maade betragter Karsten5) vasa propria.
Med stOrst Bestemthed og Udforlighed er denne Mening udviklet a
Schacht6).
Kambialcellernes Forhold til Kambialringen.
Af de dicotyledone Mellemstokke have nogle en h’ambialring5
som forbinder Karbundternes Kambialceller, inen flere savne den
ligesom Monocotyledonerne; hvorledes skal denne Forskjel opfattes?
Simplest vilde det være at sige, at Kambialringen er opstaaet
1) Unger, Bau des dicot. Stammes. F. 49.
2) Unger, Grundzuge der An. und Phys. der Pflanz. 1847.
3) Schleiden, Beitråge. 1844. S. 30. — Ligeledes Grundzuge, 2.
Auflagf-l.T. S. 243-345.
•*) Någeli, Zeitschrift f. wiss. Bot. 3—4. II. *
5) Die Vegetationsorgane der Palmen. S. 45—47.
*•) Schacht, Die l’llanzen/elle. S. 265 ff. og paa andre Steder.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
