Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
„kun svagt antydede Blade. Disse hæve sig paa Phyllophoren
,,over de andre Lag af de anlagte Blade som smaa Blærer.
„Hvad de talrige Karbundter angaae, som stryge igjennem
„Phyllophoren, da have d-e Forfattere, som mene, at disse
oven-,,fra skulle nedstige i Stammen, aldrig havt Leilighed til grundig
,,al studere en Daddelpalmes livskraftige Endeknop."
Det er mere beqvemt for os at sammenligne de af os
under-siigte Mellcmstokkes Udvikling med Naudins*) Beskrivelse af
Narcisknoppens Udvikling. Denne Forfatter beskriver,
hvorledes Bladene opstaae paa Issen af Kambialkeglen; samtidig med
Bladene udvikle Karbundterne sig, ligesom disse ogsaa vende sig
mod Bladene. Cellerne, som sammensætte Kambialkeglen (hvilken
Naudin kalder phyllogene) ,,ere i Begyndelsen alle runde eller
,,uregelmæssigt mangekantede; d^ forlænge sig, ordne sig i en
„Række og blive efterhaanden mere gjennemsigtige end det
ora-„givende Cellevæv; man seer dem danne Striber, som strække
„sig i horizontal Retning fra Midtpunktet henimod Bladets
Udgangspunkt; de forste Kar, som opstaae, ere Spiralkar.’
For-latteren er uvis om, paa hvad Punkt Cellernes Omdannelse
begynder, men han er tilboilig til at troe, al den begynder paa
engang paa flere Punkter.
Vi have saaledes seet, at hos de monocotyledone Stængler
opstaae og ud\ikle h’arbuudterne i Stænglen sig med Bladene paa
samme Maade som hos flere dicotyledone Mellemstokke. Nu ere
vistnok de Fleste enige i, at Karbundterne hos andre dicotyledone
Stængler opstaae paa samme Maade. Vel have Mohl og l riger**)
lært, at Karbundterne hos de dicotyledone Sta’ngler continuerlig
skulde forlænge sig i Spidsen, men denne Paastand saMier eth\eit
empirisk Grundlag, ligesom det er den svageste Side af den Lære,
som de ovennævnte lydske Botanikere have fremfort om Stængel-
*) Ann. d. Se. nal. Bol. 1844. T. 1. S. 162.
**) Kndl. og Unger Grundz. S. 90.
*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
