Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kiguren er ganske, som om den var legnet efter Planten Nr. 7.
Ogsaa Tlionnings paa Stedet affattede Beskrivelse er meget god.
Her skulde saaledes synes at være tilstrækkelig Grund til at
antage, at man havde den af Choisy meente Plante for sig. Men
at dette dog ikke forholder sig saaledes, forekommer mig at
frem-gaae af folgende Omstændigheder. Den af Slægtens Afdelinger
(MacrosepalæJ, hvortil Choisy henforer sin I. dissecta Willd.,
skal være udmærket ved, at Bægerbladene idelmindste ere over
og ofte over 1" lange, og selv ved den nærmest stillede Art,
I. sinuata Ortega, der siges at være ad modum affinis, angives
de at være mere end lange; men hos intet af de foreliggende
Exemplarer ere de længere end i det hiiieste 3’", ligesom ogsaa
Længden af Bægeret hos den af Choisy endvidere anfiirte 1. dis—
sccta B. Br. (prodr. 0. N. Holl. 1. p. 427) efter Brovvns
udtrykkelige Angivelse kun er 3 Linier. Hverken B. Browns,
Will-denows eller Schumachers Plante kan saaledes med
nogensom-helst Grund henfores til eller soges blandt Macrosepalæ. Dette
kunde imidlertid betragtes som en ringe logisk Forsyndelse af
Forfatteren. Seer man derimod hen til, at Figuren hos
Willde-novv saavelsom de foreliggende Exemplarer ikke i fjerneste Maade
ligne Figurerne i Jacquins Obs. 11. t. 28. og Hort. Yindob. 11.
t. 159, der forestille den „særdeles nærstaaendev I. sinuata Ort. ;
at hele Forskjellen mellem denne Art og I. dissecta Choisy kun
belober sig til, at Fligene ere smallere, dybere og skarpere
tandede og Bægerbladene smallere, medens det slet ikke omtales
om denne Plante er glat eller ikke, eller om den har en trind
eller kantet Stengel, da dog 1. sinuata har en trind Stengel, der
er knudret-stivhaaret, ligesom ogsaa dens Bladnerver og
Blomsterstilke ofte ere stivhaarede, og tager man derhos i
Betragtning, at saavel Iserls som Thonnings Exemplarer, baade yngre
og ældre, ere fuldkommen glatte, og at Stengien har mere eller
mindre, men altid skarpt fremtrædende Kanter, saa opstaaer
en ikke ringe Formodning om, at Choisy med det samme Navn
har betegnet to meget forskjellige Planter. Man bestyrkes end
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
