Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
neskets Indgriben. Under mine Ophold i Brasilien har jeg bereist
anseelige Campostrækniuger, der tildeels udgjore en, om end kun
mindre Deel af dem, Dr. Lund gjennemv^ndrede tyve Aar
tidligere, og medens jeg med Glæde anerkjender, hvormegen
Belæring jeg skylder hans treffende og skarpsindige Fremstilling,
maa jeg dog tillige tilstaae, at det, alt som jeg blev mere
fortrolig med disse Egnes Vegetationsforhold , er forekommet mig,
at Lund maaskee har drevet vel vidt Consequenlserne af Menneskets
Indflydelse paa Camposvegetationen og antaget en stiirre Forandring
af denne gjennem Tidernes Lob end der virkelig har fundet Sted.
Det er i denne Anledning jeg vil tillade mig at fremsætte nogle
faa Bemærkninger, naar jeg forst ved en flygtig Skildring har
gjenkaldt i den ærede Forsamlings Erindring Billedet af de
brasilianske Campos*), hvorved rigtignok nærmest svæve mig for
Tanken de, som jeg selv har besdgt i Provindsen Minas; men
fra disse afvige de i Govaz ikke i noget Væsenligt og de i San
Paulo neppe uden i et enkelt Punkt, der senere vil blive om-
talt nærmere.
Serra da Mantiqueira og dens Forlængelse Serra do
Espin-haeo dele Provindsen Minas i tvende uligestore Dele, af hvilke
den mindre, ostlige, der er eller tidligere har været bevoxet med
en stor sammenhængende Urskov, er fuld af steile Bjerge og
*) Man vil af (len folgende Skildring see, at det er vanskeligt at gjengive
det Begreb, Brasilianeren forbinder med Benævnelsen Campo«, ved
noget dansk Ord. Campos ere de snart med en lav, mere eller mindre
aaben Træ- eller Busk-Vegetation snart endog kun med Græs og lave
Urter bevoxede Egne, i Modsætning til den med store, tætte,
sammenhængende lloiskove beklædte Deel uf bandet, hvilken sidste i Brasilien kaldes
„a mala eller „as matas1’. Naar Jlineiroen fra Carnpos - Egnene nicd
sin Muiddyr-Caravane drager ned til Hovedstaden og efter at have
passeret Serra da Mantiqueira betiæder Urskovsegnen, siger han at væic
kommen ind i „n main do Rio" og mener hermed hele det oprindeligt
med „Maio tirgem” begroede Gebeet, iianseet at Urskoven mange Stedci
forlængst cr aflfist af secundærc Skove (Capoeira og Capoeirao), ellci
disse endog allerede igjen fortrængte af de saakaldte koustige tampos»
af golde Sida- eller Bregne-lieder.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
