Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Torke, saa at Serraderne i Slutningen af denne Periode have el
fortorret vissent og trist Udseende.
Det er imidlertid ikke allevegne, at Campos-Vegetationen optræder
tinder Formen af Serrados; naar disse blive sledse aabnere og
tyndere, indtil der endeligen kun findes spredte enligt staaende Træer,
eller naar endogsaa disse og de storre Buske forsvinde, og kun
Halvbuskene og de perennerende Urter i storre eller mindre Antal blive
tilbage blandt Græsset, gaae de over i de saakaldte Campos
limpos, Campos descobertos. Endelig finder sine Steder (i S. Paulo)
ogsaa det Modsatte Sted; Serradcrnes Træer blive hoiere, faae
lige, ranke Stammer og danne en virkelig om end stedse endnu
lav Skov, Campos - Skoven, Brasilianernes saakaldte Catanduva.
Disse ere de tre Former, hvorunder Camposvegetationen viser
sig; for imidlertid at fuldstændiggjore Billedet afMellembrasiliens
Campos staaer det endnu tilbage med et Par Ord at omlale den
Rolle, den virkelige ,,Mato” (Urskov) spiller i disse Egne (fra hvilke
den jo, som alt bemærket, ikke er ganske udelukket), og det saa
meget mere, som den, om ogsaa mindre betydelig i Udstrækning,
dog afgiver Betingelsen for Camposegnenes Beboelse; thi baadc
Serradcr og Græs-Campos tjene hidtil ene og alene til
Græsgange, og Agerdyrkningen er udelukkende indskrænket til Skov-
beira’en (llancornia speciosa) har hjemme, hvis Frugt (Mangaba) hSrer
til de allerrortrinligstc. som Brasilien frembringer.
Naar endelig Burmeister troer, at Navnet Catinga skulde hidrorc fra
en eiendommelig l.ugt ved de saaledes kaldte Skove (S. 403), saa er han
ligesaa meget paa Vildspor, som et andet Sted i sin Reise, hvor han
mener, at Guldminen „Saco” nu bærer ,.den zu ihrer eleganlen
Erschci-nung passenden Namen Florisbella’’ (S. 380), medens dette er
Eier-indens og ikke.Minens Navn, og troer at en anden .Mine, der bærer Navnet
bella fama (det gode Rygte), hedder (med et fransk Navn?)
femme"! lians Forklaring er saa meget besynderligere, som han selv
i en Note efter St. Ililaire angiver Betydningen af Ordet ,,Catinga ,
der tilhårer Tupnproget og er sammensat af Ca (Træ, Skov) og ting«
(hvid); Navnet fremhæver saaledes meget heldigt Catingaskovens
Eien-dommclighed og afgiver et nyt Exempcl paa de treffende Benævnelser,
den brasilianske Vilde saa ofle forstod at tildele den ham omgivende
Natur.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
