Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
griben. Idet han bemærkede, at Serraderne overalt bære
umis-kjendelige Spor af at have været underkastede Markbrandenes
Indvirkning, idet han fremdeles stoltede sig til sin Iagttagelse,
at de Træer, som i Calanduvaen staae ranke og hoie, trods deres
hoist forskjellige Udseende ere de samme, som i Serraderne
forekomme krogede og lave, og endelig meente at have
bemærket, at enkelle af Catanduvaens Træer slet ikke forekomme i
Serraderne i denne Form, men kun vise sig som lave Skud fra
de gamle Rodder, der endnu ere bievne tilbage i Jorden som
Beviis for Træernes tidligere Forekomst, drog han den Slutning,
al de idelig gjentagne Brande have forvandlet forst Calanduvaen
til Serrados og dernæst disse til Græscampos, og at
Carapos-egnene oprindeligen have været overgroet af Catanduva der,
hvor Urskoven ikke optræder. *) Der vilde altsaa efter denne
Auskuelse til en vis Grad finde en Parallelisme Sted mellem de
Forandringer, Vegetationen undergaaer i de store
sammenhængende „Matas”, og dem, som Camposvegetationen lider; ligesom
den nedhuggede Urskov afloses af den saakaldte Capoeira, og
denne, flere Gange udryddet, tilsidst maa vige for Bregneheder
eller Græsmarker (de saakaldte Campos artificiaes), saaledes skulle
ogsaa Catanduva, Serrado og Campo limpo successivt træde i
Stedet for hinanden. Men medens det i Mataen er 3 Florer af
et ganske forskjelligt Præg, der afldse hinanden, er det i
Campos en og den samme Vegetation, der stedse forarmes mere og
mere; og medens Forandringerne i Urskovsvegelationen ere en
Folge af den tidligere Skovs pludselige Tilintelgjorelse, saa er
Ildens Indvirkning paa Camposvegetalionen derimod meget
langsom, kan kun spores efter en lang Aarrække, og maa derfor
) Lund cr ogsaa senere vedblcvet at fastholde denne Anskuelse i sine
berømte Arbeider over Brasiliens fossile Fauna, see: „Blik paa Brasiliens
Dyreverden <Sfc. Anden Afhandling. Kgl. D. Vidensk Selsk. Skrift.
•S‘le Deel. hbhvn. 1841 S. 82, og den nærmere Forklaring over dc der
bruglc l dtryk i hans sidste Afhandling: Meddelelse om det Udbytte 4"c.
• Vid. Selsk. Skr. 12le Deel, Kbhrn. 1846 S. 75.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
