- Project Runeberg -  Videnskabelige Meddelelser fra den naturhistoriske/Dansk naturhistorisk Forening i Kjöbenhavn / Aaret 1856 /
115

(1849-1988)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

toliva, der af Alle bedst kjender til Nizzas Flora, mener, at den
der i Reglen vil blomstre i en Alder af 7 Aar; de forskjellige
Gartnere, med bvem jeg raadforte mig, vare enten af samme
Mening eller ogsaa angave de 6 Aars-Alderen som den, hvori
Rodskuddene ere blomstringsdygtige.

De talrige Angivelser, der findes, i forskjellige Værker over
de Agavers Alder, der have blomstret i Drivhuse eller i
Friland, gjælde vistnok alle Exemplarer, der ere opelskede af
Rodskud, og ikke Froexemplarer.

Efter at vi have seel, at Agave americana er en perennerende
Plante, staaer det tilbage at sammenligne den med Plantearter,
som frembyde meer eller mindre analoge Forhold. Livad for det
forste den Omstændighed angaaer, at Endeknoppen doer efter
Blomstringen, medens Sideknopperne ere blivende og senere
udvikle sig, da er dette noget meget almindeligt hos mange
Træer, t. Ex. Hestekastanien og Ahorn, hos hvilke Endeskuddet
doer efter Blomstringen, hvorimod Sidegrenene udvikle sig næste
Aar; det er imidlertid mere naturligt blandt de fleeraarige
urte-agtige (med Mellemstok forsynede) Planter at siige
Sammenlignings-punkter med Agaven, saaledes Salomons Segl (Polygonalum
anceps) og Skov anemonen (Anemone nemorosa). Hos disse
Planter udskyder Endeknoppen om Foraaret til en
blomsterbærende Stængel, som derefter doer, hvorimod Sideknoppernc
overvintre og blomstre det fiilgende Aar. Der er imidlertid den
store Forskjel imellem Agaven og de nævnte Planter, at deres
Moderstængel er blivende, hvorimod den hos Agaven omkommer
efter hver Blomstring. En meget stiirre Analogi med Agaven
frembyde Safran (Crocus vernus), Kartoflen (Solanum tuberosum)
og Kjæ r-Du eu r t (Epilobium palustre); thi disse Planters
Moder-stængler doe efter Blomstringen, hvorimod Sidegrenene overvintre
som Knol eller som Stolon og det folgende Aar enten
middelbart (Kartoflen) eller umiddelbart (Safran) udvikle Blomster. Dog
heller ikke disse Planter ere i biologisk Henseende aldeles overeens

stemmende med Agaven; thi medens deres Sidegrene ere blom

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 13:47:13 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/videnskabe/1856/0119.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free