- Project Runeberg -  Videnskabelige Meddelelser fra den naturhistoriske/Dansk naturhistorisk Forening i Kjöbenhavn / Aaret 1857 /
206

(1849-1988)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Det liar en meget betydelig Dybde. Sand findes kun bist og
her paa Hoideryggen, især mod V. — aldrig i nogen
betydelig Udstrækning: mod O. er del kun ganske pletvis at

det forekommer, selv i Toppene (saaledes bestaaer Höibjerg af
Leer). Desuden forekommer det ved Strandbredderne, dog
langtfra ikke overalt, især kun hvor der linder stærkere Strümning
og ßölgegang Sted, saaledes paa de yderste Kyster mod
Oster-söen og Belterne. I Öernes Indre forekommer det kun i
Langelands midterste Del i lidt stürre Mængde (V. for Stengade Sö),
paa Toppen af Bregninge Bakke paa Thorseng, saml Ivirkebakken
paa Thurö og lidet paa Korshavn. — Törv findes i Fyen hyppigt
paa Bunden af de mange smaa Dale, der ofte imellem Bakkerne ere
kjedelformede, omkring Soerne og langs Vandlobene. Paa Öerne
er det meget sjeldent paa Grund af Mangelen paa Samlinger al
færsk Vand. Paa Langeland forekommer dog en slörre Mose
ved Tranekjær og Stengade Sö. Men paa mange af Öerne findes
Törv slet ikke, især paa de lave Öer, dog træffes det heller
næppe paa Æro. Derimod forekommer Syltengsdannelsen, der
har nogen Lighed hermed, hyppigt langs Kysterne; mange smaa
Öer bestaae helt af Sylteng.

Skjönt Jordbundsforholdene saaledes ikke frembyde store
Forskjelligheder, idet Leret næsten overalt er eneherskende, er der
dog en betydelig Forskjel i det Physiognomi, denne Egn har paa
forskjellige Punkter, og den danner ogsaa derved cn Modsætning
lil del öviige Fyen, hvor Ensformigheden træder stærkt frem.
Derfor er ogsaa denne Egn bekjendt som en af de smukkeste i
Danmark, og enkelte Partier som Svendborg Sund, Holslenshuus,
Hvidkilde, den nordlige Del af Langeland fortjente at kjendes
af Alle. Men det, der giver de enkelte Egne el forskjelligt
Præg, er dels Vandets Nærhed, dels det mere eller mindre
bakkede Terrain, dels Skovforholdene. Havet seer man næsten
overalt, men snart indsnævret som en Flod, snart udvidet som
Indso, snart som den vidtudstrakte Flade. Bakkerne danne Ramme
for de mange smaae og smukke Prospecter, og fra deres Top seer

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 13:47:19 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/videnskabe/1857/0210.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free