Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
19. Januar, hvilken Maaned der havde en Middelvarme af 3,73 C.;
det synes altsaa, at den væsentlige Lövspringstid for Hylden
overalt er den samme nemlig Midten af Januar, men al paa
Grund af Vintermaanedernes lave Temperatur det virkelige
Lovspring hos os först finder Sted i Begyndelsen af April. Den
store Afstand imellem det væsentlige og virkelige Lovspring
forvolder det lidende Udseende, som næsten alle Hylde hos os
frembyde. De uregelmæssige varme Martsdage bringe Knopperne
til at skyde saa tidlig, at de næstén altid udsættes for at
beskadiges af den tilbagevendende Kulde; derlor ere Greenenderne
i Reglen halv oplöste af Kulde og Fugtighed, og en anseelig
Stamme faaer Træet næsten aldrig; Grenene skyde op nær ved
Jorden, og Hylden bliver hos os buskagtig. Anderledes er det
i Sydeuropa; her have de unge Skud ikke noget at befrygte at
Vinterkulden, og Træet faaer Tid til at danne en anseelig Stamme.
Saaledes har jeg i Olivenskoven ved Nizza seet en Hyld, hvis
Stamme havde et Par Fod i Diameter; den var omtrent 30 Fod
höi og fremböd i Februar Maaned et smukt Syn, idet de
lange paa alle Sider nedhængende Grene med deres grönne Skud
omgave Stammen, hvis Bark havde en smuk hvidgraa harve.
Uagtet Hylden hos os er saa lidende, forhindres dog ikke
derved dens Udbredelse, thi den er meget frugtbar, og dens
Frö kunne udvikle sig til blomstringsdygtige Træer paa Meder,
hvorhen intet andet Træ kan trænge. Saaledes kan man
finde Hyldetræer i Landsbybrönde, paa Kirkemure, ja endogsaa
i Præstens gamle Pæretræer, hvor de voxe som un’glt
Snylteplanter. Det er forresten Fuglene, som bringe Früene til disse
forskjellige Steder.
Taarepilen er i Februar Nizzas störste Skjönhed; endogsaa
naar man fra de omgivende Bjerge seer ned paa Byen med dens
Haver, glæder Oiet sig ved Synet af Taarepilens glindseude
grönne Löv, der minder om den unge Bögeskov i Hjemmet, og,
naar man kommer nærmere, kan man ikke undlade al beundre
de lange, smekkre, smidige, lige nedhængende Grene, h’orpaa et
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
