Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
i Forbindelse med, at de ingen Hviletid behöve, men ere istand
til at spire, saasnart Kapslerne springe op; jeg har saaledes saaet
Frö af forskjellige Pilearter (f. Ex. Salix vim in alis,
angusti-folia, repens, c i ne rea), dels i Jord dels i Vand, og
allerede efter 1—2 Dages Forlöb bavc Fröbladene været udviklede:
ved at opbevare Fröene nogen Tid för Udsaaningen varer det
længere inden de begynde at spire, og Wichura*) angiver endog,
at de allerede ved at gjemmes 10—12 Dage aldeles tabe deres
Spireevne; dog har jeg faaet Frö af Salix angustifolia til
at spire efter at have havt dem opbevarede en Maaned, men
efter længere Tids Forlöb synes det heller ikke at ville lykkes.
Wichura angiver endvidere Fröene af Popler og Ælme, som
dem der, næst Pilene, spire hurtigst. Man kan vel altsaa, for
disse Planters Vedkommende, neppe antage Muligheden af, at
deres Frö kan have henligget spiredygtige siden 1815, og det
samme gjælder om saa mange andre og navnlig om de
Kurv-blomstrede, der ogsaa spille en Hovedrolle i Lersöens
Vegetation, da deres Fröes Livsvarighed, eller Daubeny*8), i
Gjennem-snil kun skal være 8 Aar.
Hvad dernæst Vedligeholdelsen ved Knopskydning angaaer,
da synes der at være mere, der taler for en saadan Mulighed
hvad de fleraarige og specielt de træagtige Planter angaaer. Man
har mange Exempler paa, hvorledes Planter i lang Tid kunne
friste en tarvelig og ubemærket Tilværelse, naar enten de
overjordiske Dele stadig blive tilintetgjorte, eller Lys og andre
nöd-vendige Betingelser mangle for deres videre Udvikling. Man har
oftere bemærket, at Planter efter mange Aars Forlöb atter ere
komne frem paa samme Sted, hvor de forhen have voxet, og hvor
<le imidlertid have vedligeholdt sig ved underjordisk
Knopskydning. Tb. Hartig***) fortæller, at de unge Aspetræer, der ofte
*) Ucbersichl iler Arb. der Schlesigchen Gesellschaft etc. im Jahr 1856 S. 56.
**) Bot. Zeit. 1857. Kr. 52.
***) Vollst. Natui’j. der forsti. Culturgew. Deutsrhlands. S. -129.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
