Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
til dem virkelig kom en Forskjel i Furetandens Krumning og i
det förste Overlæbeskjolds Stilling, kunde den dog vel neppe
optages i den, og en endelig Afgjörelse af Spörgsmaalet kan derfor ikke
finde Sted, förend det oplyses, hvorledes Elapomorphus gabonensis
forholder sig med Hensyn til de tvende sidstnævnte Punkter.
B.
To nye Arter af Slægten Elapomorphus.
Der er hidtil beskrevet tre ved deres prægtige
zinnober-eller mönnie-röde Farve og ved et hvidt, bagtil sort indfattet
Halsbaand udmærkede Elapomorphus - Arter fra forskjellige Lande
i Sydamerika, E. d Orbignyi fra Chile, E. flavolorquatus fra
Brasilien og E. tricolor fra Bolivien. Jeg seer mig istand til at
foröge Antallet af disse smukke rôde Elapomorpher med 2 nye,
som jeg har fundet paa mine Reiser i Brasilien og af hvilke jeg
her skal meddele Beskrivelse.
1. Elapomorphus assimilis Rhdt.
vivus supra pulcherrime miniatus, collari albido maculam permagnam
nigerrimam prœcedente, infra ex flavescente albus; cauda cylindracea
apicem versus nigerrima’, capite nigro, in rostro et post oculos
al-bonotato, scutis temporalibus duobus, scutis praefrontalibus scuta
labialia attingentibus
Scuta abdominalia 265, Scutum anale divisum; Scutellar.
sub-caudalium paria 33.
Det eneste Exemplar af denne Slange, jeg nogensinde har
truffet, erholdt jeg den 5te Mai 1852 ved en Fazenda, C apa o
dos porcos, der ligger nogle Miil fra den lille Bye B r u m a d o
i Campos-Egnene af Provindsen Minas geraes vest for Serra
do espinhaço.
Den ligner tvende af de ældre Arter, E. d’Orbignyi og
E. flav o torquatus, og navnlig den förste saa skuffende, at jeg
længe tog i Betænkning at opstille den som en egen Art.
Ved en nöiagtig Undersögelse finder man imidlertid ved Siden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
