Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
nordeuropæiske Have hidtil overseet Art, der vel stod .4. cala~
P hr ar lus overmaade nær i mange Forhold og f. Ex. i Henseende
til Finnernes Straalelal, Skjællenes Antal og Fordeling,
Skjæg-traadenes og Hovedtorrienes Fordeling o. s. v. lob ganske
parallelt med den, men dog i de ovenfor anförte Forhold afveg fra
den. Vi antage nu rigtignok, at denne Formodnings Urimelighed
pr tilstrækkelig indlysende af sig selv, men vi troe desuden, at
den lader sig modbevise ad en anden Vei. Hvis det nemlig
lader sig vise, at der ved Grönland, hvor de andre Arter,
Aspidophorus decagonus Bl. og A. (Aspidophoroides) monopterygius Bl.,
hore hjemme, lindes foruden typiske udvoxne Individer af disse to
Arter tilsvarende Smaaformer, som d e r frembyde lignende
Afvigelser, vil det vistnok være beviist, selv uden al man kan fremlægge
den hele Række af Overgangsformer, Led for Led, at disse paa
bestemt Maade afvigende smaa Pantserulke kun ere Ungerne af
de större, at den hele Slægt allsaa er underkastet bestemte,
med Væxten folgende, ikke aldeles ubetydelige Modifikationer.
At dette virkeligt forholder sig saa, derfor besidder
Universitets-museet netop Beviserne i tre Unger, hvoraf to tilhore Aspidophor
monopterygius, den Iredie A. decagonus.
Vi ville först vende os til Aspidophorous monopterygius, da
dennes Unger paa Grund af den enkelte Rygfinne ikke kunne
miskjendes. Universitetsmuseet besidder to saadanne, hidrörende
fra afdôde Inspector Möllers Indsamlinger; den ene 33""1,
den anden 38mm lang. Legemsformen er noget mindre langstrakt
end hos de Voxne, og mærkeligt er del, al Halen, som hos de
Voxne er mere bred end höi, altsaa nedtrykt af Form, hei er
mere höi end bred, altsaa sammentrykt; at de ere Unger sees
af den lavere Hudkam, som forbinder Ryg- og Gatfinnen med
Halefinnen, og som upaatvivlelig er det sidste Spor af en
embryonal sammenhængende Finnebræmme. Ligesom hos Aspidophorus
cataphractus er Hovedets Physionomi modificeret derved, at
Mundspalten stiger lidl opad; medens Overkjæben hos de Voxne er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
