Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
i Söer og U. trichophyllum i Gröfter, især i Nærheden af Stranden.
Paa Potamogetoner er Falsler fattig. Kun P. natans og rrispus findes
allevegne, pusillus mange Steder, gramineus og coloratus et Par
Steder, oblusifolius og trichoides hver et Sted. Alle övrige
Fersk-vandsarter mangle. Baade Guldborgsund og Grönsund ere fuldt
af P. pectinatus, som ogsaa tilligemed Ruppia rostellata og
Zanm-chellia pedicellata (sjeldnere R. spiralis og Z. palustris og polycarpa)
fylde alle Brakvandsgröfterne i Strandengene. Zostera marint
findes overalt i Havet, Z. nana er funden et Sted i Guldborgsund.
Chara-Arter ere almindelige, baade i salt og fersk Vand, men
jeg tiltroer mig ikke med Sikkerhed al kunne besiemme dem.
Den meste Afvexling saavel for Öiet som for Botanikeren
frembyde Kysterne. Mod Ost og Syd begrændses Öen af den
aabne Östersö. Mod Nord adskiller det fra 1 ’4 td 1 Miil brede
Grönsund den fra Möen og Sjelland, skjærer sig paa Falstersiden
ind i dybe Bugter og danner flade, steenbesaaede Grunde, som
ofte strække sig hele Fjerdingvei ud. Paa Vestsiden endelig
skilles Öen fra Lolland ved det paa flere Steder neppe 1000 Alen
brede Guldborgsund. Havets heraf fölgende fredeligere eller
voldsommere Charakteer har ogsaa den vigligste Indflydelse pil
Kystens Beskaffenhed.
Paa den nordlige Deel af Öslkysten, hvor den 2 Mile lange
Korselitse Skov strækker sig langs med Östersöen, bestaaer
Kysten næsten overalt af meer eller mindre sleile Leerklinter,
indtil 30 ä 40 Fod höie. Disse ere enkelte Steder aldeles bratte
og nögne og nedskjæres ofte af Söen, hvilket dog i endnu höiere
Grad tinder Sted paa Sydspidsen af Gjedserodde, hvor, irods
alle derimod tagne Forholdsregler, store Stykker Land aarlig
bortskylles. Paa de fleste Sleder ere imidlertid Klinterne mer«
skraa og da enten græsklædte eller bevoxne med Krat af Bog.
Slaaen og paa enkelte Strög af Hippophäe, som voxer særdeles
frodig og naaer en Höide af 3 å 4 Alen. Paa de græsklædte
Klinter voxe hyppigt Lathyrus sylvestris, Firia angustifolia, Erra*
tetraspermum, Ononis campestris, Astragalus gtycypUyllus, Lilhvipv-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
