Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
82
mindre tydelig Krands; paa enkelte Exemplarer ere Piggene
paafaldende korte og plumpe, kölleformige, tykkere i Enden end ved
Grunden, men tykkest paa Midten. De kortere Pigge, som
omgive Munden ere noget sammentryk te, men ikke egenlig Ilade.
Hvor Farven er bevaret, ere Piggene tegnede med mörkere og
lysere (brunlige eller rüdlige) Ringe ligesom bos C. tribuloides
(Lmk.) (Röde-Havs-Formen). Af Toppladerne ere de 5 större
(Genitalpladerne)uregelmæssigt fleerkantede(nærmest skjævt
fiirkan-tede) og udelukke de 5 trekantede Ocularplader næsten eller ganske
fra Analaabningen, som udfyldes af c. 3 Kredse af Smaaplader,
alle ligesom Toppladerne stærkt besatte med Korn og Papiller.
Spörges der om bestemte Forskjelligheder mellem disse i
deres hele Habitus saa lige Arter, da kan dertil svares: 1) hos
ligestore (unge) Exemplarer er det kornede Bælte paa
Interambula-kralfelterne kjendelig bredere hos C. tribuloides; 2) de
bladfor-migc Papiller eller Smaapigge, som beklæde Skallens kornede
Bælter, ere meget större (baade længere og bredere) og grovere
hos C. metularia end hos tribuloides og vise hos denne sidste
en Tendens til at tilspidses, hos hiin til at blive bredere mod
Enden; 3) de sekundære Ambulakralpapiller ere hos C. tribuloides
aldeles rudimentære og de tilsvarende Smaakom derfor mindre
tydelige, hvorimod de hos C. metularia altid ere fuldkommen
lydelige. 4) Den lettest opfattelige Forskjel er dog den, at
Toppladerne hos C. tribuloides gjöre Indtrykket af at være nögne*),
hos C. metularia derimod ere tæt beklædte med Papiller paa
lignende Maade som Mundhuden eller Interambulakralfelterne. Ved
nærmere Eftersyn vil man dog finde, at Toppladerne hos den
förstnævnte Art ikke ere aldeles nögne, men at de dem tyndt
beklædende Gryn og Papiller ere saa Gne, at de let undgaa«
*) Det er derfor ikke rimeligt, at E. M. t. 13G f. i—5 forestiller den
indiske Art, da dennes nögne Top dog maatte have efterladt sig et
Spor i Fieuren, hvorimod den vestindiske med sin skjældækte Top lettere
vilde kunne opfattes saaledes, at den almindelige Beklædning med
Papiller o. s.v. fortsatte sig uden Afbrydelse lige til den dorsale Pols
Midtpunkt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
