Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
88
Buen brudt, navnlig naar den tæller 7 Porepar. Selv paa de
alleryngste Exemplarer af Va" Tvermaal finder man ialfald 6 Par
Porer paa den ovre Deel af Skålen, forresten rigtignok kun 5.
I hvert Interambulakralfelt er der i Reglen kun to ret
iöine-faldende Rækker af store Knuder, c. 15—17 i hver;
foruden dem lindes der rigtignok, hvor Skallen er videst i Omfang,
1 (sjelden 2) Rækker af mindre Knuder nærmest ved Fodgangene
og 1 eller 2 midt paa Interambulakralfelterne, men de træde i
Reglen aldeles tilbage ved Siden af hine to Hovedrækker. Paa
Ambulakralfelterne Ondes der to tætte Rækker af primære Knuder,
som vel ere betydelig mindre end de primære
Intcrambulakral-knuder, men dog noget större end de sekundære; det er især
paa Skallens övre Deel, nærmest ved Toppladerne, at de
primære Ambulakralknuder træde stærkt tilbage i Sammenligning
med de primære Inlerambulakralknudcr. Paa ganske unge
Exemplarer træde de sekundære Knuder endnu mere tilbage i Forhold
til de primære Ambulakral- og Inlerambulakralknudcr. Jeg maa
dog hertil föie, at denne de primære Interambulakralknudcrs
Overvægt synes al forsvinde hos meget s to re Exemplarer; Museet
besidder flere saadanne, hvor de sekundære Knuderækker ere
mere udviklede og Forskjellen mellem dem og de primære
derfor meget lidt iöinefaldende eller saa godt som ingen, og skjöndt
disse Exemplarer ogsaa besidde den Ejendommelighed, at
Skal-Örernes frie Deel (hvor den er bevaret) er smallere end hos de
typiske E. lucunter, vil det dog være umuligt i dem at erkjende
andet end en större fuldt udvoxet Form af E. lucunter.
Skal-örernes Form er iövrigt ret betegnende for denne Art; de ere
nemlig meget höie og i Reglen tillige brede, med lakket Rand
og rage höil op i Skallens indre Hulhed; deres frie Deel
(Overbygningen) er betydelig höiere end Aabningen i deres Basaldeel.
(Ilos yngre Exemplarer fattes dog denne charakterisliske
Udvikling af Skalüremes övre Deel.*) Top pl ad erne ere tæt besatte
*) Skalörernes Form afgiver i visse Slægter gode Artschurakterer (f. Ex.
Echinonietra, SalmacüJ, i andre derimod ikke, og sjelden gode Slægts-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
