Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
99
Antal og Störrelse, saa al de 3 överste Plader paa hver Side
endog kun have en lille Knude hver, som er stillet tæt
henimod Fodgangene; Der er derfor et temmelig bredt nögent
Bælte midt nedad hvert Interambulakralfelt. Nærmest
omkring Knuderne udvikles de ophöiede Punkter til Smaagryn.
Mundaabningen er som sædvanlig hos denne Slægl meget stor,
Banden stærkt bugtet, dannet af 5 noget fremspringende,
men i Midten indskaarne Ambulakrallæber og 10 noget
til-bagetrædende Interambulakrallæber, fra hvis Vige der
forlænger sig et bladagtigt Indtryk af de saakaldte „Gjæller" op langs
med Fodgangene. Skalörerne ere som sædvanlig smaa og
ufuldkomment udviklede, dannede af lo i den ovre Ende udvidede,
snart sammenslödende, snart adskilte, men aldrig samraenvoxne
Stölter. De överste Interambulakralpigge ere meget korte, kun
2m™ lange, men de tiltage meget rask i Længde, saaat f. Ex. den
5te allerede er 15mm; men selv de længste Pigge i Skallens
Omrids naae ikke dennes Tvermaal i Længde. Disse sidste have en
smækker Sylform, men enkelte blive allerede noget sammentrykte i
Spidsen, og der er saaledes alle Overgange fil Undersidens
kortere, bredere, i Enden tresidede, fladtrykte, ribbede og ligesom
ferniserede, forresten flint stribede Pigge, som i Nærheden af
Munden stedse blive kortere, men tillige mindre charakterislisk
uddannede. Ambulakralfelternes Pigge bolde sig kortere
længere nedad mod Skallens störstc Omkreds end
Interambulakral-felternes, men antage der temmelig pludseligt samme Form og
Störrelse som disse. Piggenes Farve er rödagtig; den tiltager
i Styrke mod Spidsen.
Ifölge Lamarcks Beskrivelse er det neppe tvivlsomt, at ban
har havt yngre Exemplarer af denne Art for sig, skjöndt han
henlægger den til det „indiske Ocean". De andre i Lmck.
hist. og Blv. Ours. beskrevne E china cidaris-Arter (E. stellata,
Dufresnii, loculata, cequituberculala og pustulosa) ere derimod
endnu kun meget ufuldstændigt kjendte. Med Hensyn lil E.
pustulosa bemærker Lamarck, al Klein t. XI f. A B C rime-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
